Hvordan tester man Wi-Fi routere?

Jeg har efterhånden testet en del Wi-Fi routere på Nørd’o’tekets youtube kanal og hvis jeg selv skal sige det, så er mine tests rimelig grundige:

  • Performance
  • Strømforbrug
  • Antennekarakteristik
  • installation
  • Funktion

Jeg bruger i omegnen af 20 effektive timer på en enkelt Wi-Fi router. Alene Wi-Fi testene består af 30 test-cases som hver tager 18 minutter i rå test tid, svarende til 9 timer + den tid det tager at ændre opstillingen og skifte klienter mellem de enkelte tests.

Men jeg ridser stadig kun lige overfladen og jeg vil faktisk gerne teste meget mere i dybden. Specielt når vi snakker kernefunktionaliteten i routerne, såsom NAT, firewall, UPnP, osv, så tester jeg kun inddirekte ved at bruge produktet i en periode.

Men NU kommer der andre boller på suppen, for jeg har fået en helt fantastisk mulighed som jeg har glædet mig enormt til at fortælle jer om: Nørd’o’teket er nu i besiddelse af en automatiseret router testplatform, og vi snakker ikke noget inferiørt produkt – Vi snakker defacto markedsstandarden for router tests: CD-router fra QA Cafe!

Dette er en kæmpemulighed for os, for det er meget specialiseret udstyr som prismæssigt ligger langt uden for min økonomiske rækkevidde: Man kan købe et ret fornuftigt hus for samme beløb, og det skal da også siges, at jeg “kun” har fået platformen til låns. Indtil videre er den min i et år, så det gælder om at få det udnyttet.

Med over 7000 forskellige test cases indenfor IPv4, IPv6, NAT, Firewall, … bliver der virkelig mullighed for at få de stakkels routere til at svede og der bliver god mulighed for at vi kan grave os dybt ned i de mest intime detaljer af teknologierne. Det bliver en fest!

Og selvom vi som almindelige mennesker tænker at syv cifre er helt sindsygt mange penge så er det i realiteten ret billigt: Tænk på hvor mange ingeniørtimer der skal bruges på at udvikle så mange test cases. De relevante netværksstandarder skal læses og forstås til bunds og derefter formuleres i relevante test cases som derefter skal udvikles.

Lad os prøve at lave et sjus: Siger vi i gennemsnit 30 minutters forbrug per test case og antager vi en omkostning for en ingeniør til at være 500 kr/time giver det 1,75 millioner kroner, så en GDS løsning vil ikke nødvendigvis være billigere.

Og så er der et særdeles stærkt argument for at benytte en anerkendt testplatform: Man læner sig op ad platformens troværdighed når man diskuterer softwarefejl med leverandøren, som erfaringsmæssigt faktisk kan være den del af en fejlretning som tager længst tid .

Den første router der får en tur i vridemaskinen bliver Asus RT-AC86U, men der går lige lidt tid før den video.

To be continued…

Se videoen her:

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

TEST: Dansk udviklet Wi-Fi extender: Wave2 Air fra DKT

For et stykke tid siden testede jeg DKT’s Wi-Fi extender med powerline backhaul som jeg var ret glad for. Nu er turen kommet til DKT’s tilsvarende model med Wi-Fi backhaul: Wave2 Air!

Læs videre “TEST: Dansk udviklet Wi-Fi extender: Wave2 Air fra DKT”
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Din smartphone trækker Wi-Fi hastigheden ned for alle andre!

Hvorfor er hastigheden på Wi-Fi i praksis langt under de hastigheder som markedsføres udenpå papkassen?

Læs videre “Din smartphone trækker Wi-Fi hastigheden ned for alle andre!”

3d printet selvkørende robot – Del I: Bælterne

Jeg kaster mig ud i design og konstruktion af en selvkørende robot! Jeg har besluttet at det skal være i form af et bæltekøretøj, og i denne første del designer og tester jeg  bælterne.

Læs videre “3d printet selvkørende robot – Del I: Bælterne”

Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?

Jeg faldt over en stakkels internetbruger i en facebook gruppe, der havde oplevet at hans VDSL2 linje der ellers kører noget nær perfekt pludselig var flippet helt ud.

Hvad mon der er sket?  Og hvordan kan telemetridata bruges til at komme med et kvalificeret gæt?

Er du nysgerrig? Så kom med på en rejse ind i et (meget lille) udsnit af de knap 6 milliarder rækker telemetridata som supporten bruger i hverdagen til at hjælpe kunderne, og som jeg og mit team af nørder i Fullrates netafdeling bruger til at lede efter problemer i access nettet.

Læs videre “Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?”

Krigen mod et hvepsebo: Det afgørende slag

Som tidligere beskrevet har jeg problemer med en flok hvepse der illegalt har indvandret på min matrikel og lavet et hvepsebo lige dér hvor jeg jævnligt skal passere.

Læs videre “Krigen mod et hvepsebo: Det afgørende slag”

Nørd’o’teket versus HVEPSEBO: Første slag!

Søreme om ikke en flok hvepse har besluttet sig for at bygge et hvepsebo i mit gasmåleskab… Der skal være plads til os alle, og vi levede da også i fin harmoni.

Læs videre “Nørd’o’teket versus HVEPSEBO: Første slag!”

TS100 loddekolbe til 500 kr: Pengene værd?

Når jeg er ude og flyve med min freestyle FPV quad sker det, at jeg styrter. Hvis nu en ledning falder af ville det være surt at skulle køre hjem igen. Derfor har jeg brug for en loddekolbe som jeg kan bruge til feltreparationer.

Læs videre “TS100 loddekolbe til 500 kr: Pengene værd?”

TEST: Dansk udviklet Wi-Fi extender: Wave2 powerline fra DKT

Denne gang har jeg fået fat i noget så sjældent, som et dansk udviklet produkt! En Wi-Fi MESH router med PLA backhaul fra danske DKT.

Læs videre “TEST: Dansk udviklet Wi-Fi extender: Wave2 powerline fra DKT”